Pro Bowl med Jesper Elming og Bøjgaard
De to er værter på denne tur
Nu har du mulighed for at se alle NFL-stjernerne på slap line, mens du kan nyde Floridas behagelige temperatur sidst i januar. Her går turen nemlig til Miami, hvor den traditionsrige Pro Bowl er flyttet til.
Dette er en unik tur for football- og USA-elskere, som er fristet af lidt sol i den triste vinter. Det virkelige unikke ved denne tur er, at vi når at snuse til Super Bowl-atmosfæren, da vi er i Miami kun en uge før Super Bowl, som også spilles på Pro Player Stadium. Prisen er også attraktiv, da niveauet altid er skruet op omkring Pro og Super Bowl, men her er det helt rimeligt med seks nætter på et fint hotel direkte ned til stranden i Miami.
"Og så er jeg fantastisk glad for at have min barndomsven Jesper Elming med på turen. Han er en footballnørd og bliver en stor oplevelse for vore gæster – også selvom han holder med Vikings", siger Jimmy Bøjgaard, som også selv deltager på turen.
Jesper Elming har været spiller og coach i den danske Nationalliga, og er journalist med baggrund på TV 2 Sporten og nu med ansættelse på TV 2 Østjylland. Han er kendt fra tv-transmissionerne på TV 2 Zulu og TV 2 SPORT.